Iværksætternetværk åbnet


Campus Køge

Der var flot fremmøde i auditoriet på Køge Handelsskole i CAMPUS Køge, da første Iværksættercafe Fra CPR til CVR åbnede officielt ved borgmester Marie Stærke. Hun talte om sine egne erfaringer med at være selvstændig med Bureau Stærke, og ønskede det nye netværk alt godt.

 

Køge Kommune gennemgår en stor udvikling og derfor er der brug for, at endnu flere kaster sig ud i det spændende projekt at være iværksætter. Det er baggrunden for det nye samarbejde, hvor uddannelsesinstitutionerne i CAMPUS Køge, Køge Bibliotekerne, Connect Køge og Sparringspartnerne er gået sammen om at tilbyde gratis iværksættercafe. Tirsdag den 17. september blev startdagen for tiltaget, som er en række af syv iværksættercafeer med hver deres tema. Cafeerne er gratis og kræver ingen tilmelding eller konkret forretnings-idé.

Partnernes mål er, at alle med en iværksætter i maven føler sig klar og godt klædt på til at tage springet ud i livet som selvstændige.

Dagens vært var Tobias Thomas – som er student fra Køge Handelsgymnasium og nu har stor succes med virksomheden TT-Film, og hjælper andre gennem netværket Sparringspartnerne. Han bød velkommen til deltagerne og nævnte blandt andet, at han som spirende iværksætter gerne havde set, at et netværk som Fra CPR til CVR havde set dagens lys, mens han tog sin ungdomsuddannelse. Dernæst overlod han ordet til borgmester Marie Stærke, som åbnede netværket, og fortalte om sine egne erfaringer med at drive egen virksomhed. Hun sagde blandt andet:

”At være iværksætter er spændende og sjovt. Du bestemmer selv dine egne arbejdstider og hvad din virksomhed skal beskæftige sig med og ikke beskæftige sig med. Men at være iværksætter er også ensomt og man sidder med mange afgørelser alene. Man kan savne gode råd og socialt fællesskab. Man kan finde sig selv ledende efter gode råd selv i små dilemmaer, som hvad man gør, når en kunde ikke betaler. Man skal kunne se langt ud i fremtiden og kunne tilpasse sig behov løbende. Iværksættercaféen i CAMPUS Køge er et rigtig spændende tiltag, der skal hjælpe unge iværksættere på ungdomsuddannelserne i gang og videre med deres virksomhed.

Idéen er skabt på tværs af CAMPUS Køge og et netværk af erfarne erhvervsdrivende, der hedder Sparringspartnerne. Iværksættercaféen er dermed et godt eksempel på hvad et samarbejde kan resultere i, når private erhvervsdrivende stikker hovederne sammen med underviserne og vejlederne på uddannelsesinstitutionerne,” sagde Marie Stærke.

”Iværksættercaféen har åbent på Køge Handelsskole én gang om måneden og med forskellige emner hver gang såsom “det gode pitch”, værdien af netværk, forretningsplan med mere. Caféen er for de studerende på ungdomsuddannelserne og skal hjælpe dem til at styrke dem som  iværksættere, og dermed deres virksomheder og deres succes.

Vi har brug for dygtige iværksættere både i kommunen og samfundet som helhed, og jeg ønsker de kommende iværksættere og Iværksættercaféen al muligt held og lykke,” sagde Marie Stærke inden hun erklærede Fra CPR til CVR for åben.

Innovation i teori og i praksis

Underviser Anisa Buskov introducerede dernæst til ”innovation” i en undervisningskontekst og trak erfaringer for sit arbejde med innovations-faget, som det praktiseres på Køge Handelsgymnasium på innovationsstudieretningen. En god ide og en stor portion vilje kan bane vejen som iværksætter – og der viste Kasper Bondegaard Pedersen, som med sit eksempel som iværksætter agerede dagens - og dermed Iværksættercafeens første - case. Han har sammen med partnere startet Make Influence, hvor han blandt andet trækker på de erfaringer, han fik gennem Trendday, som han grundlagde sammen med en tidligere skolekammerat fra Køge Handelsgymnasium, hvor han også er student fra. Make influence er en kommissionsbaseret influencer platform, hvor virksomheder kun betaler for hvert salg – og Kasper Bondegaard Pedersen kunne berette om platformens succes, hvor ca. 800 influencere i dag er tilknyttet. I sit oplæg gav han gode råd til at starte egen virksomhed, og budskabet til de studerende lød, at det er afgørende at få fastlagt en god forretningsplan fra start.

Plads til sparring
Ligesom de kommende cafeer blev den første afsluttet med tilbud om individuel sparring til lige netop deres projekt og netværk, efter de deltagende og erfarne Sparringspartnerne – ud over Tobias Thomas – havde præsenteret sig selv: Iværksætterveteranerne hhv. formand Niels Buchholst, næstformand Jørgen Johansen og Direktør Steen Holm fra GreveHolm Consult. Næste iværksættercafé åbner tirsdag den 12. november med temaet ”Idé & Pitch.” Her vil netop sparringspartner og næstformand Jørgen Johansen give gode redskaber til, hvordan nyopstartede forretningsindehavere præsenterer sig selv og deres idéer kort og præcist. Efterfølgende bliver de studerende præsenteret for et case-eksempel fra den virkelige verden.

 

Sparringspartnernes formand Niels Buchholst, kreativ direktør Tobias Thomas samt direktør Steen Holm, bliver de ansvarlige mentorer for Iværksættercaféen, og vil under alle caféerne tilbyde gratis sparring til de studerende.

Initiativet er et samarbejde mellem partnerne i CAMPUS Køge, Connect Køge, Køge Bibliotekerne og foreningen Sparringspartnerne. Caféerne foregår som ”drop in” fra kl. 14:00-16:00 på Køge Handelsskole i CAMPUS Køge.

Iværksætteri ud af skema

Vil du være selvstændig? Få tips og tricks i den åbne iværksættercafe Fra CPR til CVR hver måned.

Fuld fart til Skills Stafet

Dagligt har 300 elever fra bugtens 8. klasser været i sving i Skills Stafet i CAMPUS Køge

Erhvervsskolernes dag i CAMPUS Køge

Mere end 900 elever fra 7. klasserne i Køge, Greve, Solrød og Stevns kommer til CAMPUS Køge i maj

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge