Et stærkt udgangspunkt


Adgangsgivende forløb

Sommerafslutning på Stærk fra Start

Sommerafslutning betyder sjov og hygge – og et vemodigt farvel til elever, der afslutter deres uddannelsesforløb og skal videre i uddannelse eller job. 

Sommerafslutning på Stærk fra Start


 Sommerafslutning betyder sjov og hygge – og et vemodigt farvel til elever, der afslutter deres uddannelsesforløb og skal videre i uddannelse eller job. 

44 elever og 11 undervisere fejrede sammen Stærk fra Starts sommerafslutning hos underviser Kenneth Guldager Hansens forældre. De ejer en gammel nedlagt grusgrav tæt ved Ejby, og stedet har gennem de seneste 13 år lagt grund til sommerafslutning på Stærk fra Start.  Dagen gik traditionen tro med hygge, hvor eleverne og lærerne sammen fiskede, spillede petanque og spiste frokost. Hyggedagen rummer et højtideligt punkt, når der skal siges farvel til dem, der afslutter uddannelsesforløbet med overrækkelse af eksamensbeviser samt legatoverrækkelse til elever, der har udvist dygtighed, arbejdsomhed, flid og godt venskab. Denne gang gik legaterne til Sylwia Pawlowska og Nazmi Öztürk. Legaterne kommer i år fra Henning Jensen EL samt et fra Kenneth Guldager Hansens forældre Flemming Guldager Hansen og Anne-Lise Hansen, som gik til Nourhan Ahmad Nouri Hamgalino.

Et stærkt kort
Stærk fra Start er et uddannelsestilbud for unge flygtninge og indvandrere i alderen 16-25 år, og køres af Køge Handelsskole i samarbejde med Center for Dansk og Integration og Køge Ungdomsskole. Sammen har de gennem mere end 15 år givet unge flygtninge og indvandrere, der ønsker at tage en uddannelse eller gerne vil i job, en basal grunduddannelse, så de kan komme Stærk fra Start i det danske samfund. Undervisningsforløbet, som siden 2001 har holdt til på Køge Handelsskole Merkantil, varer fra et til tre år alt efter afhængigt af elevens faglige udgangspunkt. Underviserne hjælper eleverne med at styrke deres muligheder ved at arbejde med forskellige arbejdsmetoder og studiekompetencer – samt de giver eleverne konkrete indblik i det danske samfund og traditioner. Eleverne på Stærk fra Start for øjeblikket kommer fra 14 forskellige lande fx Syrien, Thailand, Kina, Rwanda og Polen. De ønsker alle at få et godt liv med de muligheder, som en uddannelse og et job giver, og det er det Stærk fra Start er sat i verden for.

Vil du skrive, læse og stave dansk bedre?

Køge Handelsskole tilbyder gratis FVU til alle over 18 år. Som noget nyt inddrages mere IT.

Fra sprog til matematik

Peter Trip Malmroes blev den første, der afsluttede forårets runde af GSK i matematik den 10. maj.

Stærke drømme

En gang om året er der gamle elevers dag på Stærk fra Start på Køge Handelsskole. Her giver tidlig..

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge