Praktisk projektledelse

For dig der arbejder i projekter som projektleder/medarbejder og ønsker at få succes med projekter eller som et skridt på vejen til en karriere som projektleder. 

Det overordnede mål med kurset, er at kunne håndtere de krav fra mange sider, man står over for når man arbejder med ledelse af projekter. Her lærer du at skaffe dig et overblik og fokusere på de ting, der sætter dig i stand til at være på forkant med projektets udvikling.

  • At kunne håndtere projektet og nå i mål
  • At anvende værktøjer til at håndtere processen
  • At anvende optimalt af de personelle og maskinelle muligheder
  • At undgå faldgruber i de forskellige projektfaser
  • At vælge den rigtige projektstyringsmodel
  • At skabe motivation og engagement i din projektgruppe
  • At opbygge et netværk med andre projektledere

Kurset strækker sig over 9 dage fordelt på 4 moduler over 3 måneder.

Ydermere tilbydes faget resultatbudgettering, som der skal tilmeldes særskilt til.

Dit udbytte

Kurset sætter fokus på alle projektets faser. Du får en helhedsforståelse for projekter og et grundigt indblik i, hvad der kendetegner et projekt, så du kan bevare overblikket og styre det fra start til slut. Du oplever værdien af at have en projektplan og via praktiske øvelser samt træne i at håndtere projektets forskellige udfordringer.

Undervisningsform

Du får mulighed for at få indsigt og arbejde med værktøjer til at motivere, kommunikere og samarbejde samt til bedre at udnytte dine personlige ressourcer. Uddannelsen er praksisorienteret og bygger på et proces orienteret læringsforløb, der veksler mellem teorioplæg, praktiske øvelser, gruppearbejde, refleksion og individuel personlig udvikling, som tager udgangspunkt i din hverdag. Der arbejdes med gennemgående cases under alle modulerne.

På kurset vil du møde andre projektmedarbejdere der giver muligheden for at opbygge et netværk. Undervisningen foregår i Køge på Kursuscentret KHS, hvor du vil opleve et fagligt voksent miljø, samt undervisere med stor og bred erfaring inden for projektledelse.

Download en folder om forløbet her

 

Modul 1 - Projektplanlægning
Baseret på AMU uddannelsesmålet 40593 – Lederens projektplanlægning (3 dage)

På dette modul har vi fokus på de værktøjer du skal bruge, når du planlægger et projekt. Du kommer til at lære om relevante styringsværktøjer, der vil kunne hjælpe dig med at organisere og planlægge projekter, der involverer medarbejdere på det operationelle niveau.

På modulet arbejdes der med:

  • Definering af projektbegrebet
  • Organisering og planlægning
  • Personprofiler og ressourcer
  • Projektets faser
  • Styringsværktøjer
  • Projektarbejde


Modul 2 - Projektledelse 
Baseret på AMU uddannelsesmålet 40594 – Projektledelse (2 dage)

Her sætter vi projektlederrollen i centrum, herunder de væsentlige ledelsesopgaver, der er i forbindelse med gennemførelsen af projekter. Derudover arbejder vi med værktøjer til god mødeledelse og teamudvikling inkl. delegering af roller og fordeling af ansvarsområder.

På modulet arbejdes med:

  • Projektplan og logbog
  • Udvikling af teamet og samarbejde
  • Kreativitet og innovation
  • Motivation og engagement
  • Mødeplanlægning


Modul 3, Projektets udvikling og gennemførelse
Baseret på AMU uddannelsesmålene 40594 – Projektledelse (1 dag) og 43572 – Ledelse af forandringsprocesser (1 dag)

Når vi arbejder med projekter er det lig med at skabe forandringer. På dette modul sætter vi fokus på forandringsprocesser og hvordan man kan arbejde med det ud fra et ledelsesperspektiv.

På modulet arbejdes der med:

  • Projektlederens rolle og opgaver
  • Faldgrupper
  • Kommunikation og feedback
  • Konflikter og konflikthåndtering i projekter
  • Aftaler om projektets økonomi
  • Præsentationsteknik

Modul 4, Projektafslutning og implementering
Baseret på AMU uddannelsesmålet 43572 – Ledelse af forandringsprocesser (2 dage)

På dette modul sætter vi fokus på projektafslutning herunder procesevaluering og forankring.

På modulet arbejdes der med:

  • Intern markedsføring
  • Forandringsprocesser
  • Resultat og procesevaluering
  • Projektafslutning og forankring

Undervisningssted

Kursuscentret KHS
Køge Handelsskole
Campusbuen 21
4600 Køge

 

Startdato

17-09-2018

Slutdato

22-11-2018

Varighed
9 dage

Undervisningstidspunkt
Kl. 8.30 - 15.54


Antal deltagere
Min. 18 deltagere


Kviknummer
Projektleder: 259401amuplu3818


Adgangskrav
Ingen


Samlet kursuspris
For AMU-målgruppen 1.710,- kr. For deltagere med en uddannelse højere end erhvervsuddannelsesniveau eller ledige (Kommune/Jobcenter betaler) 5.081,55 kr.


Tilmeldingsfrist
14-09-2018

Ledig på jobplan eller lignende

Hvis du er:

  • I aktivering
  • Revalidend
  • Flexjobvisiteret
  • Kontanthjælpsmodtager

 - skal du tale med dit JOBCENTER, som så vil stå for tilmeldingen. 

Medbring evt. et print af kursusbeskrivelsen til dit jobcenter. 

Er du i tvivl om tilmelding?

Så ring eller skriv til en af kursussekretærerne.


Yderligere info
Uddannelsessekretær Katja Nordstrand Lorentzen
TEL 5667 0488 
kml@khs.dk

Generelt om AMU-kurser

Læs mere om AMU-kurser på Køge Handelsskole