Positiv psykologi i praksis

Hvad skal der til for, at du kan opleve glæde og energi hver dag? Brug to dage og få fem hurtige redskaber, der kan skabe varige forandringer i dit liv.

Om kurset
Positiv psykologi er det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives. Positiv psykologi beskæftiger sig med at studere fænomener omkring glæde og trivsel og giver bud på, hvordan glæde og trivsel kan skabes, frem for den traditionelle psykologi, som har forsket i det syge og de mørkere sider af livet.

Positiv psykologi er en retning, som henter inspiration fra mange forskellige perspektiver med samme fokus på det raske og på ønsket om at skabe glæde og harmoni.

Kurset her fokuserer på, hvordan du kan tage din trivsel i dine egne hænder ved at rette fokus på dine styrker og ressourcer. På kurset fokuserer vi på, hvordan du proaktivt kan arbejde med dit eget mentale liv og give dig glæde både i dit privatliv og i dit arbejdsliv.

Kurset henvender sig til dig, der ønsker at udvikle dine relationer og som har mod på og lyst til at arbejde med egne overbevisninger og handlinger.

Indhold og tilrettelæggelse

  • Indsigt i teori bag positiv psykologi
  • Indsigt i dine egne mønstre i relationer
  • Teknikker til at ændre på relationer til andre
  • Praktiske redskaber til at skabe mere glæde og trivsel i din hverdag

Kurset veksler mellem oplæg, refleksionsopgaver og praktiske øvelser.

Udbytte
Du vil få en kort introduktion til teorien bag positiv psykologi og lære praktiske redskaber til at udvikle dine relationer med henblik på at opnå større trivsel i dit arbejds- og privatliv.

 

Undervisningssted

Kursuscentret KHS
Køge Handelsskole
Campusbuen 21
4600 Køge

 

Kurset kan afholdes i egen virksomhed

Konsulent/underviser
Uddannelseskonsulent
Annette Færch

Kursusforløb
Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne udfordringer. Det er derfor vigtigt, at du har lyst og mod på at medbringe konkrete erfaringer og cases, som vi kan arbejde med på kurset. Vi veksler mellem teorioplæg, øvelser, træning, refleksion og feedback.

Varighed
Afhænger af forløbsdesign.

Pris
Efter aftale afgives uforpligtende tilbud.

Ved interesse
Send mail til studiesekretær Mette Grasberger

Kurser og uddannelsesforløb

Læs mere om kurser og uddannelsesforløb på Køge Handelsskole