Koordinatoruddannelse

- med fokus på relationer og teknologiforståelse

Kurset er på den regionale positivliste for RAR Sjælland

Som medarbejder generelt og i særdeleshed i en koordinerende rolle kræver det gode relationelle og kommunikative kompetencer for at lykkes. Og efter en stejl læringskurve med digitale samarbejdsformer kaldes der nu mere end nogensinde på medarbejdere, der mestrer de nye samarbejdsformer og har blik for kommunikation og relationer

Det særlige ved dette forløb er, at samtidig med at du tilegner dig nye kompetencer og bringer din viden og erfaringer i spil, arbejder du også med, hvordan det kan bringe dig videre i job. Dette sættes der fokus på gennem vejledningssamtaler individuelt og i grupper med en karrierevejleder og coach.

Indhold
Uddannelsen indeholder bl.a.

  • Digitalt samarbejde, kommunikation og teknologiforståelse i en forretningsmæssig kontekst
  • Konflikthåndtering og forståelse for forandringsprocesser
  • Selvledelse, samarbejde og autoritet uden ledelsesbeføjelser
  • Anerkendende og motiverende kommunikation og adfærd
  • Projektstyring og interessentforståelse
  • Præsentationsteknik, facilitering og mødeledelse
  • Personlig udvikling med fokus på at bringe dine kompetencer og erfaringer i spil til dit næste job
  • Viden om den nye dagsorden indenfor bæredygtighed og forretningsforståelse

Om kurset
Dette forløb klæder dig på til en koordinerende rolle, og du får i faget teknologiforståelse en introduktion til digitale værktøjer og metoder som vil spille en stadig større rolle både for dig personligt i dit arbejdsliv og for virksomheders resultatskabelse og konkurrenceevne.

Kursusforløb
Kurset tager udgangspunkt i dine egne udfordringer. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til og mod på at bringe dig selv i spil. Vi veksler mellem teorioplæg, øvelser, træning, refleksion og feedback, netværk og karrierevejledning.

Målgruppe
Forløbet er for dig, der har et ønske om at bringe dine personlige og faglige kompetencer i spil og udvikle dig i en koordinerende rolle fx inden for:

  • Social- og sundhedsområdet
  • Det administrative område
  • Byggesektoren

Faktisk i alle brancher, hvor der er brug for evnen til at kunne koordinere, kommunikere og have viden om, hvordan digitalt samarbejde kan understøtte resultater og trivsel.

 

 

Start
1. november – 20. december 2022

Undervisningstid
9:00 – 15:00

Regionale positivliste
RAR Sjælland
Nr. 129
Nr. 170
Nr. 189
(Borgere i Region Hovedstaden kan deltage på kurser udbudt på RAR Sjælland positivliste)

Sted
Kursuscentret KHS
Køge Handelsskole
Campusbuen 21
4600 Køge

Opbygning
Der vil være 2-4 undervisningsdage hver uge. De øvrige dage vil der være opgaver, samtaler, forberedelse og plads til jobsøgning. Deltagerne forventes at bruge ca. 30 timer ugentligt i alt på deltagelse i undervisning, forberedelse og læsning. Der vil være et lokale til rådighed alle dage samt mulighed for at låne en computer. Program fremsendes ved tilmelding.

Antal deltagere
10 - 16 deltagere

Pris
Kr. 18.480 ekskl. moms.

Tilmeldingsfrist
24. oktober 2022

Tilmelding
Send mail eller betalingstilsagn til Køge Handelsskole khs@khs.dk eller
CVR 17257234
att. Katja N. Lorentzen

Deltagerbevis
Udstedes efter endt forløb

For mere info
Kontakt studiesekretær

Kurser og uddannelsesforløb

Læs mere om kurser og uddannelsesforløb på Køge Handelsskole