Den vanskelige samtale

Som leder kan det at skulle formidle et svært budskab eller tale om et vanskeligt emne være en svær opgave. Det kræver forberedelse, omtanke og viden om egne reaktionsmønstre.

Om kurset
På kurset fokuserer vi på de situationer, hvor du som leder skal formidle et svært budskab eller tale om et vanskeligt emne. Vi arbejder med, hvordan man kan skabe en konstruktiv dialog. Kurset giver dig konkrete teknikker og redskaber til alle faser i processen.
Kurset henvender sig til ledere, der har samtaler med medarbejdere om fx fravær, alvorlig sygdom, trivsel, samarbejdsvanskeligheder osv.

Indhold

  • Samtalens faser: forberedelse, gennemførelse og opfølgning
  • Etik, grænser og hensynet til den enkelte kontra helheden/teamet
  • Samtaleteknikker med afsæt i den anerkendende tilgang
  • Håndtering af egen reaktion og andres mulige reaktioner

Formen vil være en blanding af oplæg, dialog og konkret træning. Vi vil arbejde med konkrete problemstillinger og dilemmaer og forventer aktiv deltagelse.

Udbytte
Du vil få træning i forskellige typer af vanskelige samtaler samt få konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig i din forberedelse til at skabe en konstruktiv dialog. Derudover vil du få mulighed for at reflektere over og øve dine egne reaktioner.

Undervisningssted

Kursuscentret KHS
Køge Handelsskole
Campusbuen 21
4600 Køge

 

Kurset kan afholdes i egen virksomhed.

Konsulent/underviser
Udviklingskonsulent
Rikke Lunde Madsen

Kursusforløb
Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne udfordringer. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til og mod på at bringe dig selv i spil. Vi veksler mellem teorioplæg, øvelser, træning, refleksion og feedback.

Varighed
Afhænger af forløbsdesign.

Pris
Efter aftale afgives uforpligtende tilbud.

Ved interesse
Send mail til studiesekretær Mette Grasberger mgra@khs.dk / 9134 6652

Kurser og uddannelsesforløb

Læs mere om kurser og uddannelsesforløb på Køge Handelsskole