Tid til læreplads


EUD Business

Køge Handelsskole fejrede i slutningen af januar afgangseleverne på EUD Business GF2. På programmet var der taler, buffet og overrækkelse af beviser.

 

EUD Business GF2 translokation

Lærere og chefer på EUD Business fejrede fredag den 20. januar eleverne, der havde afsluttet GF2-forløbet på EUD Business. Nu er vejen til at søge læreplads banet for Pernille Markersen, Kamilla Gerup Nielsen, Mille Birk Jensen, Simone Smollerup, Christopher Arndt, Christina Jørgensen, Mikkel Wolff, Linda Graham, Simon Rasmussen, Nanna Thomsen, Helene Clemmensen, Marcus Christensen, Mathias Christensen, Nick Dangkel, Nicolai Andersen, Ryan Mansilungan, Maria Holmquist, Sertap Berk og Simone Sussemiehl.
Translokationsprogrammet bød – foruden overrækkelse af uddannelsesbeviser – på vådt og tørt, taler ved Annette Jönsson og uddannelseschef på EUX & EUD Business, Hans Severinsen samt underholdning i form af en quiz styret af Carsten Yde Lassen.

Gode råd med på vejen
Hans Severinsen ønskede på vegne af skolen alle tillykke og sagde blandt andet: ”Jeg håber i hvert fald først og fremmest, at det lykkes for jer at få en af de eftertragtede elevpladser, hvor I kan blomstre og vise jeres særlige evner og talenter. Jeg har fra praktikpladskontoret hørt, at nogle af jer allerede har fået elevplads. Men for de af jer, hvor det endnu ikke er lykkedes at finde en elevplads, så prøv at snakke med vores praktikpladskonsulent, Michala Duvier. Hun kan måske hjælpe jer.  Endelig er der jo også skolepraktik som en mulighed. Der er faktisk mange elever, der begynder i skolepraktik og siden afslutter sin uddannelse i en restlæreaftale. Endelig vil jeg da også opfordre jer til at tænke utraditionelt, når I søger elevpladser. Butikkerne i St. Heddinge, Havdrup, Solrød, Hundige og København skal også bruge detailelever, ja og de mange byggemarkeder og lagervirksomheder rundt omkring skal bruge handelselever. Ikke alle kan få elevplads på Køge Torv. Men under alle omstændigheder er det utrolig vigtigt, at I holder humøret oppe og er stædige og vedholdende omkring, hvad I kan og hvad I vil. Uddannelse er vigtigt, men skulle det ikke lykkes, så find alternativer, fx et job og hold jer i gang og tjen nogle penge og tag uddannelse senere.  Inden jeg slutter, vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til jer alle for jeres indsats undervejs. Jeg håber, at I har været glade for at gå her, og at I har lært noget og at I har fået nye venskaber. Held og lykke fremover og endnu engang rigtig tillykke med Jeres flotte eksamen.”

 

 

På jagt efter det gode match

Med Job & karrieredag på EUX & EUD Business er der igen fokus på at få lærepladsen i hus til sommer

Afgangselever er klar til elevplads

Klar til elevplads: 19 elever på Køge Handelsskole har netop afsluttet GF 2 på EUD Business

Fra konditori til kontor

Selv om man er voksen, og allerede har en uddannelse, kan man sagtens vælge en ny vej i livet.

Nyhedskategorier

Køge Handelsskole

EUD Business

EUX Business

EUV Business

EUD Student

HHX

Kursuscenter

Adgangsgivende forløb

Campus Køge