Den grundlæggende lederuddannelse - start efterår 2017

 

Forløbet er en uddannelse på grundlæggende niveau, baseret på kompetencegivende AMU-mål, hvilket vil betyde mulighed for løngodtgørelse efter gældende regler. Det er også muligt kun at tage enkelte moduler fra forløbet. Kan også tages af ledige som 6 ugers jobrettet uddannelse (modul 1-6) postitivliste pakke 59. I alt 13 eller 17 effektive uddannelsesdage.

Beskrivelse
Uddannelsen retter sig mod dig der vil mere med din lederrolle, vil opdateres og ønsker at udvikle så vel dig selv som dine medarbejdere.

Deltagerne på vores Grunduddannelse i Ledelse og kommunikation er ofte; mellemledere, selvstændige, lederspirer og team- eller holdledere. Det kan også være du har en mangeårig ledelsespraksis, men aldrig har fået egentlig lederuddannelse – eller papir på din kunnen. Uddannelsesforløbet består af moduler, der hver i sær bygger oven på det forgående. Vi får ros for en tydelig rød tråd, for den bugnende værktøjskasse du ender op med, og for at skabe et fantastisk netværk mellem deltagerne.

På uddannelsen, bliver du introduceret til fundamentet og teorierne i god ledelse. Omdrejningspunktet er din personlige- og ledelsesfaglige udvikling samt redskaber til ledelse.

Du får drøftet kursets temaer med dine meddeltagere, får udfordret dine holdninger og afprøvet redskaberne i praksis. 
KursusCentrets ’Grundlæggende lederuddannelse’ er en uddannelse på grundlæggende niveau baseret på kompetencegivende AMU-mål.

Download folder om Den Grundlæggende Lederuddannelse  (vælg print som hæfte).


Modul 1 - Fokus på lederrollen  (3 dage)
Baseret på AMU uddannelsesmålet ”47753 - Ledelse og samarbejde” 

Modulet har fokus på dig i din lederrolle. Du kommer til at arbejde med din bevidsthed om ledelsesstile, ledelsesmæssige udfordringer og redskaber til at optimere samspillet mellem ledelse og medarbejdere.

På modulet arbejdes der bl.a. med:
- Faktorer der kan påvirke og udvikle samarbejdet i virksomheden
- Egen ledelsesstil, grundholdning og adfærd
- Relationer og ledelse

 

Modul 2 - Kommunikation som ledelsesværktøj  (2 dage)  
Baseret på AMU uddannelsesmålet ”47751 - Kommunikation som ledelsesværktøj” 

Et af de væsentligste ledelsesværktøjer er en respektful dialog med dine medarbejdere, kollegaer og chefer. Fokus er på kommunikation bredt set – den bevidste og ubevidste, så vel som; den verbale og nonverbale.

På modulet arbejdes der bl.a. med:
- At skærpe egne kommunikative evner i din ledelsesfunktion
- At kunne tilpasse din kommunikation til de enkelte, og dermed gøre din kommunikation effektiv

 

Modul 3 - Situationsbestemt ledelse (2 dage)
Baseret på AMU uddannelsesmålet "47755 - Anvendelse af situationsbestemt ledelse"

Mennesker er forskellige, og derfor har vi forskellige ledelsesbehov, ligesom ledelsesbehovet kan ændre sig fra opgave til opgave. Situationsbestemt ledelse er en ledelsesteori, hvor det enkelte menneske er i centrum. Idéen med situationsbestemt ledelse er at give lederen en række værktøjer, der gør det lettere at tilpasse ledelsesstilen til den enkelte medarbejder.

På modulet arbejdes der bl.a. med:
- At motivere, skabe trivsel og arbejdsglæde
- Hvordan du engagerer dine medarbejdere
- At bruge redskaber til at skabe handling og resultater
- Hvordan du kan øge effektivitet og produktivitet
  uden at skabe stress og dårlig trivsel

 

Modul 4 - Effektiv mødeledelse (1 dag)

Baseret på AMU uddannelsesmålet ”47754 - Mødeledelse”  

Møder er en vigtig del af de fleste lederes arbejdsuge. På modulet får du indsigt i metoder til at skabe engagerende møder, til at styrer og inddrage mødedeltagerne og til at fungere mere effektivt og fremadrettet som mødeleder.

På modulet arbejdes der bl.a. med:
- At tilpasse dit mødedesign til det enkelte mødes formål, deltagergruppen og dennes grad af selvledelse samt kontektsten for møderne
- Planlægnings-, afholdelses- og opfølgningsfasen
- At give mødet værdi for alle involverede parter
- Opbygning af en effektiv mødekultur

 

Modul 5 - Konflikthåndtering og den vanskelige samtale  (2 dage) 

Baseret på AMU uddannelsesmålet ”47752 - Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler” 

Med stadigt større arbejdspres opstår konflikter hyppigere. På modulet får du kendskab til konflikttyper, typiske forløb og reaktioner – men også redskaber til at forebygge, afdække og håndtere konflikter. Du vil blive udfordret til at se visse konflikter som et sundhedstegn og få redskaber til at udnytte deres potentiale.

På modulet arbejdes der bl.a. med:
- Konflikters udvikling og lederens handlemuligheder
- Lederens tilgang til- og rolle i konflikter
- Den vanskelige samtales konfliktmasse og dennes udfordringer.


Modul 6 - Motivation af medarbejdere (3 dage)

Baseret på AMU uddannelsesmålet "47750 - medarbejderinvolvering i ledelse" 

Det er vigtigt hele tiden at fremme sine medarbejderes motivation, effektivitet og tilfredshed. Efter uddannelsen kan deltageren igangsætte forandrings- og udviklingsprocesser, der fremmer dette. Deltageren bliver samtidig bevidst om sin egen rolle i en forandrings- og udviklingsproces.

 På modulet arbejdes der bl.a. med:
- Fokus på dig selv som leder
- Selvindsigt – hvad er dine udfordringer og mål
- Viden om lederrollen, -teorier og begreber
- Indsigt i planlægning, prioritering og delegering af opgaver
- Viden om stressforebyggelse og stresshåndtering

 

Supplerings-fag til Grundlæggende lederuddannelse:

 

Modul 7 -  Anerkendende ledelse(2 dage)

Baseret på AMU uddannelsesmålet "41833 -  Anerkendende ledelse"

Ledelse er ”at skabe resultater gennem - og sammen med - andre”. En af vejene til dette mål kan være at anvende en anerkendende tilgang til udvikling af medarbejdernes faglige og personlige kompetencer.

På modulet arbejdes der bl.a. med:

- anerkendende tilgang som et operationelt dialogredskab
- at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejder
- løsningsorienterede tilgange til problemer og konflikter
- coaching og anerkendende samtaler

Modul 8 - Forandringsprocesser (2 dage)

Baseret på AMU uddannelsesmålet "44383 - Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser" 

I en verden i forandring stilles der i højere grad krav til, at du som leder skal kunne indgå i og lede forandringsprocesser. Du skal kunne klæde dine medarbejdere på til at forstå egen rolle og at kunne tage aktivt del i ændringer af organisation, arbejdsgange eller jobfunktioner.

På modulet arbejdes der bl.a. med:
- Redskaber til at motivere til forandring og fremme forandringsprocesser 
- Varetagelse af det psykiske arbejdsmiljø
- Forandrings- og procesledelse
- Medarbejderens selvledelse

På dette sidste modul overrækkes et samlet kursusbevis og uddannelsesbeviser for de respektive moduler.


Ekstra
Som deltager inviteres du ind i Ledernetværket, som er et forum for erfaringsudveksling, foredragsarrangementer og efter/videreuddannelse.

Undervisningssted

KursusCentret
Køge Handelsskole
Lyngvej 19
4600 Køge

Startdato

11-09-2017

Slutdato

30-01-2018

Varighed
GLU: 13 dage / inkl. suppl. fag: 17 dage

Undervisningstidspunkt
8.30 - 15.54


Antal deltagere
Minimum 18 deltagere


Kviknummer
amuleder3717 (koden indsættes i søgefelt på www.efteruddannelse.dk)


Adgangskrav
Ingen


Samlet kursuspris
GLU, ekskl. modul 7 og 8: AMU-målgruppen - kr. 2.392,00. Udenfor målgruppe/ledige - kr. 7.079,85 GLU, inkl. modul 7 og 8: AMU-målgruppen - kr. 3.152,00. Udenfor målgruppe/ledige - kr. 9.293,65 Forbehold for prisændring for AMU-fag afholdt i 2018, i forbindelse med Finanslov 2018


Tilmeldingsfrist
25-08-2017

6 ugers jobrettet uddannelse pr. 1. januar 2015 (KLIK HER for at læse bekendtgørelsen om 6 ugers jobrettet uddannelse for forsikrede ledige)

6 ugers jobrettet uddannelse er for ledige, som enten er

  • ufaglærte,
  • faglærte,
  • eller har en kort videregående uddannelse, og samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse

Du skal afslutte uddannelsen inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed. Hvis du er under 25 år dog inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed.

Positivliste - hvilke kurser/uddannelser må du deltage på
Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en liste over hvilke kurser/uddannelser, der fremover kan vælges imellem, når man har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Det vil fremgå af det enkelte AMU-forløb, om det er med på positivlisten. For øvrige AMU-forløb, skal du have en særlig aftale med dit jobcenter, før du kan deltage.

Tilmelding
Hvis du er ledig i 1. ledighedsperiode og har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse (A-kasse), kan du hente en forudfyldt AR237 ved at klikke i den blå boks herunder.

Ved løbende opstart på kursusforløb som f.eks. IT-kurser skal du kontakte kursussekretæren, som kan sende dig en blanket AR237 til brug ved tilmelding. Kursussekretæren kan ligeledes oplyse dig, om der er flere pladser på kurset, du ønsker at tilmelde dig.

Blanketten skal udfyldes af både dig og uddannelsesstedet INDEN den sendes til din A-kasse!

Er du i tvivl om tilmelding?
Så ring eller skriv til en af kursussekretærerne


Gå til tilmelding

Ledig på jobplan eller lignende

Hvis du er:

  • I aktivering
  • Revalidend
  • Flexjobvisiteret
  • Kontanthjælpsmodtager

 - skal du tale med dit JOBCENTER, som så vil stå for tilmeldingen. 

Medbring evt. et print af kursusbeskrivelsen til dit jobcenter. 

Er du i tvivl om tilmelding?

Så ring eller skriv til en af kursussekretærerne.


Generelt om AMU-kurser

Læs mere om AMU-kurser på Køge Handelsskole

Læs mere

Generelt om AMU-kurser

Læs mere om AMU-kurser på Køge Handelsskole