Brobygning & introkursus

Går du i grundskolens ældste klasser kan vi tilbyde dig at få et indblik i vores ungdomsuddannelser på Køge Handelsgymnasium og EUX & EUD Business i kortere eller længere forløb.  

Når du besøger os, mens du går på 8. klassetrin, kalder vi det introforløb.

For dig på 9. og 10. klassetrin, der er tættere på dit valg af ungdomsuddannelse, tilbyder vi dig brobygning.

På begge forløb får du mulighed for at få en forsmag på det faglige og sociale liv på vores ungdomsuddannelser.

Vi glæder os til at møde dig!


Læs og se mere om vores brobygningsforløb og introforløb på:

den gymnasiale uddannelse på Køge Handelsgymnasium HHX

erhvervsuddannelsen EUD Business på Køge Handelsskole

- erhvervsuddannelsen EUX Business på Køge Handelsskole 

Praktiske oplysninger
Medbring papir, skriveredskaber og gerne en PC og evt. en lommeregner. Du vil i forløbet stifte bekendtskab med forskellige arbejdsformer fx individuelt arbejde, gruppearbejde, klasseundervisning og projektarbejde.

Køge Handelsskole har en Cafe, hvor du kan købe mad, drikke og frugt. De har dagligt åbent kl. 8-13. Inden første lektion serverer Cafeen fast gratis havregrød. Rundt om på skolens findes desuden automater med mad- og drikkevarer.

Der går busser til skolen både fra Køge og Ølby station. Du kan også gå fra Ølby station. 
Det tager ca. 20 minutter. 

Link til busplaner og rutebeskrivelse: find vej!

Skulle uheldet være ude, og du er syg, så fortæl os det på mail khs@khs.dk  - skriv i emnefelt: Syg bro, uddannelse (angiv uddannelse, du skulle have besøgt (EUX/EUD/HHX) samt dit navn og skole, du kommer fra